Trailerkort kategori BE

B/E Kort

 

Trailerkort kat. B/E

Bil + trailer max. 7.000 kg.

Bil indtil 3500 kg + trailer 3500 kg


1. Mindst 4 Teorilektioner
2. Mindst 6 kørelektioner

Reglerne for trailer kørekort

Pr. 1. maj 2009 er der kommet nye regler. Det betyder at der gælder forskellige regler afhængigt af om kørekort til kategori B er erhvervet før eller efter 1. maj 2009.
Bestemmelserne om trailer kørekort vedrører person- og varebil med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg, sammen med påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på mere end 750 kg.
Når du har almindeligt kørekort kat. B, må du køre med et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt over 750 kg. Men der er to regler, som skal være opfyldt.

Regel 1: 50 kg-reglen

Bilens egenvægt + 50 kg skal være større eller lig med:
Påhængskøretøjets totalvægt i følge registreringsattest
eller
Hvis du har erhvervet dit Kørekort til kat. B før 1. maj 2009
Den

maksimale påhængsvægt med bremser i følge bilen registreringsattest

Regel 2: 3500 kg-reglen

Totalvægten for bilen og totalvægten for påhængskøretøjet må ikke overstige 3.500 kg
Bilens totalvægt står på bilens registreringsattest
Påhængskøretøjets totalvægt står på påhængskøretøjets registreringsattest

Hvis du har erhvervet dit kørekort til kat. B før 1. maj 2009
kan du i stedet benytte "den største tilladte totalvægt for påhængskøretøjet"
der fremgår af bilens registreringsattest

Kørekort B eller B/E
Det handler om papirarbejde, når du skal finde ud af, om et almindeligt kørekort kat. B er nok.
Glem alt om last på påhængskøretøjet, før du har regnet på det ved at se på vægtangivelserne på hhv. bilens og på påhængskøretøjets registreringsattest.

Eksempel


Hvis bilens registreringsattest fortæller at påhængskøretøjets maksimale totalvægt er 1.200 kg, og bilens egenvægt + 50 kg er 1.250 kg, ja så kan du køre med et almindeligt kørekort kat. B.

Når reglen er opfyldt, betyder det også, at du kan køre med et påhængskøretøj, som har en totalvægt på f.eks. 1.500 kg. For det fremgår af bilens registreringsattest, at bilen maksimalt må trække 1.200 kg. Men det betyder så samtidig, at påhængskøretøjets egenvægt + last ikke må overstige 1.200 kg.
På nyere registreringsattester fremgår egenvægt ikke. I stedet fremgår køreklar vægt.
I disse tilfælde skal du for bilen benytte køreklar vægt minus 75 kg - i stedet for egenvægt + 50 kg. for traileren skal du benytte køreklar vægt, hvis ikke egenvægten fremgår.